referat bestyrelsesmøde 14.12.2017

Referat af Bestyrelsesmøde Dato: 14. december 2017

Til stede: Bjarne Nielsen, Michael Jerngren, Rigmor Ludvigsen, Lene Sørensen og Sigrid Andersen.
Afbud fra: Allan Borup-Buch og Jonas Frederiksen.

1. Planlægning og fremtidig struktur
Bestyrelsen drøftede kort om ejerforening kan optimere driften af ejendommen med tilknytning af en ejendomsinspektør og andre ressourcer.
2. Status betonprojekt og næste skridt
Selve projektet er afsluttet, og der mangler hovedsaligt at blive etableret kloak og nedløbsrør. Der har været gennemgang for fejl og mangler som nu skal udbedres.
Der er opstået en sprække i brandmuren mellem vores ejendom og naboejendommen i Hesseløgade, som gør, at der trækker fugt ind gennem væggen. Vores advokat er ind over sagen.
Der er fundet en utæthed i tagrenden. I den 10-årige vedligeholdelsesplan er tagrender medtaget.
De næste opgaver som ejerforeningen bør tage fat på:
• Stigestrenge renovering i hele ejendommen
• Opgang A betonprojekt på gårdsiden
• Indgangsparti i porten, anslagslister/rist samt betondæk i gården, revne i kanten ved opgang B
Bestyrelsen besluttede at bede byggerådgiveren om at begynde at indhente tilbud på samtlige tre opgaver med henblik på at ejerforeningen tager beslutningen om lånoptagelse op på en ordinær generalforsamling i starten af det nye år.
3. Status dørtelefoni og port
Dørtelefonerne er nu ved at blive etableret. For at få adgang til hver lejlighed og få rettet dørskiltene har det været nødvendigt at kontakte alle ejere. Det har været et urimelig hårdt arbejde at lokalisere, hvem der bor i flere af de udlejede ejendomme.
Eftersom porten er højere end 180 cm skal der byggetilladelse til fra kommunen. Ejerforening har ansøgt og afventer svar fra kommunen.
4. Budget 2018
Formanden opfordrede til at ejerforeningen prioriterer at finde ressourcer til dørstyring på porten til garage, cykel kælder og vaskeri. Endvidere har vi besluttet at budgetsætte et gårdprojekt til forskønnelse af vores gård med bænke og plantekasser. Emner og forslag til budgettet skal gives videre til Bjarne på mail.
5. Fordeling af bestyrelsesposter 2017/2018
Et udkast til opgavefordelingen blev drøftet, se skemaet herunder. Bestyrelsen laver rettelser til skemaet ved næste bestyrelsesmøde.

6. Drøftelse omkring regler for godkendelse af udlejning
Bestyrelsen skal godkende udlejninger. Bjarne har fremsendt udkast til standardformular, som enhver ejer skal benytte, når man ansøger om at udleje sin ejerlejlighed. Der påhviler ejeren administrationsgebyr for eventuelle administrative udgifter i forbindelse med udlejningen. Bestyrelsen vedtog proceduren.
7. Evt.
Ingen bemærkninger.
Sigrid Andersen 19.12.2017

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.